FREDEDE FORTIDSMINDER

Tilsyn med fredede fortidsminder 2008-2012

Fra januar 2008 har Museet for Thy og Vester Hanherred i samarbejde med Kulturstyrelsen ført tilsyn med fredede fortidsminder.
Kulturstyrelsen har lagt de praktiske dele af tilsynet med de fredede fortidsminder ud til ti af landets arkæologiske museer. Museet for Thy og Vester Hanherred fik til opgave at føre tilsyn i Thisted, Morsø og Skive kommuner.
I de tre kommuner er der i alt knapt 2300 fortidsminder, der skulle tilses i løbet af en femårs periode. Med udgangen af 2012 er der ført tilsyn ved alle landets fredede fortidsminder. Herved har man fået et landsdækkende overblik over fortidsmindernes tilstand og indrapportering af overtrædelser af den lovgivning, der vedrører de fredede fortidsminder. Dertil kommer opdaterede fotos af alle fortidsminder og en digital indmåling, der vil indgå i de kort, som f.eks. kommunernes sagsbehandlere bruger som grundlag i arbejdet med byggesager og lignende.
Endelig er det registreret, om  det enkelte fortidsminde har behov for pleje – fældning af træer eller anden bevoksning.

LOVE OM BESKYTTELSE AF FREDEDE FORTIDSMINDER
Lovstof kan være tungt, men reglerne omkring de fredede fortidsminder er ret klare. Formålet er at bevare fortidsminderne og sikre, at de fortsat er synlige i det kulturlandskab, som de har været en del af i årtusinder.
Museumsloven beskytter selve fortidsminderne mod ændringer og indgreb. Dette betyder, at man naturligvis ikke må grave i fortidsminderne eller beskadige dem, og man må ikke deponere sten eller affald – eller sætte bænke eller flagstænger og lignende på sin gravhøj. Husdyrgræsning er tilladt, hvis de ikke går gennem grønsværen.
Dertil må der på fortidsminder og inden for en afstand af 2 meter fra dem ikke jordbehandles, gødes eller plantes. Der må ikke anvendes metaldetektor. Afbrænding er heller ikke tilladt, men man må gerne fælde træer og buske, hvis man lader rødderne stå.
Ifølge Naturbeskyttelseslovens §18 er der en 100 meter zone omkring hvert fredet fortidsminde, hvor man ikke må foretage ændring i tilstanden af arealet. Det betyder, at der ikke må plantes, opføres bygninger eller lignende. Kommunen forvalter loven og kan give dispensation fra den. Forbuddet gælder ikke for almindelig landbrugsmæssig drift, sædvanlig hegning, gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for 2 meter-zonen, og beplantning i eksisterende haver.
I tilfælde, hvor der registreres overtrædelser, vil lodsejeren få påbud om at bringe forholdene i orden, f.eks. næste gang der pløjes. Er der deponeret noget på højen, skal det fjernes og kontrolleres ved et genbesøg. Er der skader, skal de retableres efter anvisninger fra Kulturstyrelsen.
Fortidsminderne er desuden omfattet af reglerne om Krydsoverensstemmelse. Det vil sige, at modtager en landbruger landbrugsstøtte, skal han overholde en række krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand. Er der overtrædelser af f.eks. 2 meter-zonen, kan det medføre træk i hektarstøtte.

GRAVHØJE OG VOLDSTEDER
De fredede fortidsminder er først og fremmest gravhøje, der næsten overalt sætter deres præg på landskabet og giver det en historisk dybde. De fleste gravhøje er anlagt i bondestenalder og ældre bronzealder (perioden 2800 til 1100 f. Kr.). Højene blev bygget over en stensat grav ved hjælp af omhyggeligt stablede græstørv. Ofte fortsatte man med at begrave afdøde i den samme høj i de følgende århundreder. På den måde blev højene stadigt større, og en høj rummer typisk flere begravelser og urner. Urnerne kan være sat ned helt tæt på højens fod, og bl.a. derfor er det vigtigt, at der ikke pløjes for tæt på højen.
Rundt om højene er der i heldige tilfælde bevaret spor efter kulthuse, der blev brug ved datidens begravelsesritualer. Nogle af gravhøjene er gennem tiden blevet røvet eller udgravet, men i langt de fleste tilfælde er begravelserne og urnerne intakte.
En anden type fredet fortidsminde er de middelalderlige voldsteder. Et voldsted er typisk en græsklædt banke, evt. med spor af volde og grave. Her har i løbet af middelalderen (1050-1536 e.Kr.) ligget et befæstningsanlæg med tårn og andre bygninger. Disse borge var dels et vigtigt led i de politiske magtkampe i middelalderen, dels et udtryk for adelens og kongens magt og status i området. Sjørring Volde kan nævnes som et af landsdelens flotteste voldsteder, men rundt omkring i de tre kommuner ligger omkring 30 mere eller mindre undselige anlæg af denne type. Voldstederne er fredet efter samme paragraf som gravhøjene.
Mens voldstederne typisk ligger i vådområder, er gravhøjene ofte placeret på bakkedrag, og de ligger jævnt spredt i det dyrkede land. Dette betyder, at den omgivende jord er opdyrket, og ganske mange høje nåede at blive udjævnet og overpløjet, inden man fik fredet alle synlige fortidsminder. Fredningen beskytter de tilbageværende høje, og med tilsynet vil man sikre sig, at fredningerne overholdes, så fortidsminderne også ligger der til vore efterkommere.
ERFARINGER FRA TILSYNET
Der er en helt klar tendens til, at flere høje har fået den lovpligtige 2 meter dyrkningsfrie zone. Hvor der tidligere kun var ½-1 m bræmme omkring næsten hver anden høj, er det i dag en langt højere andel, hvor forholdene er bragt i orden. Risikoen for at få et træk i hektarstøtten har formentlig spillet en ikke ubetydelig rolle, men også den opmærksomhed, der gennem medierne har været på de fredede fortidsminder, har haft betydning og bidraget til en væsentlig forbedring.
Mange lodsejere er stolte af deres gravhøj(e) og sætter en ære i at reglerne er overholdt, at bevoksningen er i orden, og at højen tager sig pænt ud. Andre høje ligger mere skjult bag vildt buskads og får dermed ikke den opmærksomhed fra ejer og forbipasserende, som de kunne fortjene.
Når den første tilsynsperiode er slut ved årsskiftet, indgås en ny aftale omkring tilsyn med fortidsminderne. På grundlag af erfaringer og registreringer fra første periode laves en målrettet indsats mod de problemstillinger, der skal følges op på. Der vil således fortsat være fokus på fortidsmindernes tilstand, til glæde for os alle sammen.
Af Charlotte Boje H. Andersen, Museet for Thy og Vester Hanherred
(let omskrevet artikel trykt i Sydthy årbog 2012)