I anledning af det landsdækkende event ”Geologiens Dage” arrangerer geologerne fra museet på Fur både rundvisning i fossil-udstillingen og en guided tur til Knudeklint på Fur.

Geologisk rundvisning på museet
Siden slutningen af den sidste istid har der boet mennesker på Limfjordsøen Fur. Men længe før den tid – for 55 mio. år siden – blev det sjældne jordlag moler dannet. På denne rundvisning kan man høre mere om landskaberne og de geologiske forhold på øen og høre mere om museets enestående samling af 55 mio. år gamle forsteninger fra moleret (diatomit): fisk, fugle, skildpadder, insekter, træer og planter.

Den geologiske rundvisning starter kl. 10.15 og har en varighed af ca. 45 minutter; det er gratis at deltage, men der kræves alm. entre, hvis man efterfølgende ønsker at se museet.

Rundviser: Geolog og Museumsinspektør René Sylvestersen

 

Location: Fur Museum, Nederby 28, 7884 Fur