VELKOMMEN TIL SPØTTRUP BORG!

Her kan du gå på opdagelse i en ægte borg med voldgrave, borgtårne, riddersal, kirkerum og alt det, der hører middelalderen til.

Spøttrup Borg er Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Bygningerne er fra starten af 1500-tallet og fremstår i dag som det bedste eksempel på, hvordan man indrettede en herrebolig til forsvar i senmiddelalderen.
Borgens tykke mure og dens mange forsvarsforanstaltninger giver et unikt indblik i periodens forsvarsteknikker – og i det daglige liv på Borgen.

Rundt om Borgen ligger en beskyttende vold der, med sine 9 meters højde, udgjorde en sikring imod fjendens beskydning med artilleri.

Til Borgen hører også en stor, smuk park, hvor du også finder en spændende lægeurtehave. I det ene hjørne af parken er et lille legeområde med bålhytte. 
Foran Borgen ligger Spøttrup Sø med sit rige og varierede fugleliv.

Velkommen til en oplevelse for hele familien!

Loading…