Bispens Marked den 23.-28. juli 2018

Hvert år i uge 30 kan du opleve Bispens Marked på Spøttrup Borg.

Bispens Marked er fyldt med riddere, gøglere og andet godtfolk, som tager dig med tilbage til middelalderen – dengang borgen lagde rammer til en masse spændende begivenheder.

Alle dage vil der være forskellige shows, som fascinerer og betager, og på markedet kan du finde alt, et middelalderhjerte kan begære – lige fra tøj og smykker til våben og mad.

BILLETTER
Du kan købe billet ved indgangen.

I år bliver det også muligt at købe billetter via vores hjemmeside.
Bemærk: Muligheden for online billetkøb åbner på siden snarest.

Voksne: 100 kroner
Børn (7-17 år): 50 kroner

PARKERING
Parkering koster 20 kroner.
Beløbet går til de lokale sports- og idrætsforeninger – men så holder vi også godt øje med din bil.

OFFENTLIG TRANSPORT
Midttrafiks rute 443 og 444 kører lige til døren.
Se køreplanerne på midttrafik.dk