MIDDELALDEREN

Som det gælder for så mange andre slotte, borge og gårde fra Danmarks middelalder, fortaber Spøttrups ældste historie sig i tågerne. Første gang vi hører om Spøttrup i egen ret er i 1404, hvor ridderen Johan Skarpenberg tilskødede Viborg Bispestol sin gård i Spøttrup – med Spøttrup Sø. Biskopperne lod efter overtagelsen i 1404 deres gods i Vestsalling styre ved hjælp af fogeder, der tog ophold på Spøttrup.
Ud over fogedernes navne er det ikke meget, vi hører om Spøttrup i 1400årene, og det er først da borgen Spøttrup blev bygget, at man kan sige, at jordegodset i Spøttrup blev mere interessant end så meget andet gods, bisperne ejede.
Hvornår blev Spøttrup borg da bygget? Vi ved det ikke præcist, men med den viden vi i dag har om Spøttrup Borgs bygningsmæssige detaljer, går det an at sige, at borgen må være færdigbygget senest i midten af 1520’erne. Det vil sige, at det var biskop Jørgen Friis, der gjorde Spøttrup færdig.
Spøttrup borg var ved sin opførelse en af rigets mest moderne fæstninger. Voldene og de dobbelte voldgrave var et forsøg på at holde kanoner på afstand af borgen. Kanonen var det nye, stærke våben ved middelalderens udgang. Med sine udenomsværker, de dobbelte voldgrave og den ni meter høje vold, som var kronet med palisader og skansekurve, var Spøttrup borg færdigbygget, og stod som en magtfuld fæstning med en pragtbolig til biskoppen.
Men netop pragtboligen holdt ikke længe: Allerede i forbindelse med den begyndende kirkekamp mellem katolikker og protestanter blev de store vinduer i sydfløjens 2. sal erstattet med skydeskår.