ROSENKRANTZERNE

Ved 1700-tallets begyndelse var Spøttrup på ingen måde ved fordums styrke og værdighed. De mange år uden en ejer bosat på borgen med  pietetsfølelse for stedet, havde sat sine spor. Spøttrup gods var på dette tidspunkt på 279 tdr. hartkorn med ladegården Hesthavegård og Nymølle. Det var dette gods, som adelsmanden Axel Rosenkrantz overtog i juni 1702.
Den nye ejer tog straks hul på at renovere sin nye bolig. Vi kan se af kilderne, at der blandt andet blev importeret anseelige mængder bygningstømmer.
Da Axel Rosenkrantz overtog borgen blev den beskrevet som ”meget forfalden og ruineret.” Da biskop Søren Lintrup tyve år senere, i 1722, kom forbi, betegnede han derimod Spøttrup som ”meget velbygt.” Axel Rosenkrantz havde altså fået opbygget et agtværdigt og passende hjem.

I 1724 døde Axel Rosenkrantz og efterlod borgen til sin søn Mogens. Axel Rosenkrantz havde levet et stille liv i sine 22 år på borgen, og det samme lod det til, at sønnen Mogens agtede at gøre. Først sent tog han en offentlig stilling, da han i 1748 blev assessor i Højesteret og senere ”deputeret for de kongelige finanser”.