Herunder kan du læse nærmere om nogle af Museum Sallings forskningsprojekter og vigtige fund.
Vil du vide mere, kan du altid besøge os eller kontakte arkæologisk afdeling på tlf.: 9915 7190 eller arkaeologi@museumsalling.dk

OFFER- OG GRAVSKIKKE I TRAGTBÆGERKULTUREN

Tragtbægerkulturen er den tidlige bondekultur fra ca. 4.000-2.88 f.Kr. og har fået navn efter kulturens specielle lerbægre med tragtformet hals.
Fra Salling, Fur og Fjends findes på Museum Salling omkring 300 fund fra Tragtbægerkulturen – ubearbejdede og upublicerede.
I våd jord, bl.a. moser, er især fundet økser, enkelte lerkar og nogle meget smukke ravperler – bl.a. det berømte fund fra Mollerup, hvor et lerkar blev fundet med en vældig skat i form af hele 13.000 ravperler.
På landjorden er der de seneste år fundet fire steder med cirka 200 små gruber med ødelagte lerkar og brændte flintoldsager. Dertil kommer enkelte gruber med keramik og flint, offerfund ved jættestuer, og et hidtil ubemærket befæstet anlæg ved Nr. Søby.

Indenfor gravskikken – med tidlig og mellemneolitiske træbyggede jordgrave, stenbyggede jættestuer og de mystiske stendyngegrave – er meget materiale. Det fortæller om tragtbægerkulturens forhold til slægten, de døde og den rituelle verden. Den eneste kendte lokale udgravning er ”Volling-graven” – udgravet af en amatørarkæolog i 1938. Både danske og udenlandske arkæologer bruger begreber som ”Volling-keramik” og ”Volling-gruppe” om en jysk tidsperiode i begyndelsen af bondestenalderen. Derfor er det vigtigt at få styr på, hvad det egentlig var for et anlæg, der gav Volling-fundet.

 

LANGHUSE MED SÆNKEDE GULVE

Et studie gør os klogere på bosættelser og menneskers dagligliv ved dansk stenalders slutning og begyndelsen af bronzealderen (2350-1600 f.Kr.)
Studiet tager afsæt i nye fund fra bopladser med langhuse med forsænkede beboelsesgulve i den østlige halvdel. Husene er fundet i større antal især ved Limfjorden. I mange tilfælde er gulvene så velbevarede, at de kan ses som ”fossile” – her er bl.a. redskaber, makrofossiler og spor af aktiviteter præcis dér, hvor husenes beboere årtusinder tilbage har efterladt dem.
Gulvene er særdeles lovende i forhold til at forske i dagliglivets aktiviteter.
Studiet ser på boligernes struktur, aktivitetszoner og husholdenes specialisering i forskellige ”erhvervsgrene”. Målet er at få viden om menneskers levevilkår i perioden.

Studiets vigtigste bidrag er ny viden om langhusenes unikke arkitektur og om dagligdagens aktiviteter i husholdene.

“MAGTENS GEOGRAFI” I SKIVE

I Skive kommune findes  mindst 18 stort set ukendte voldsteder og 10 kendte befæstede herregårdspladser fra middelalder og renæssance.
Lokaliteterne er af meget forskellig beskaffenhed og i meget forskellig tilstand – men fælles for alle er, at der mangler moderne opmålinger og udgravninger, registeringer i databaser og bearbejdning og formidling til fagfæller, borgere og turister.
Det vil Museum Salling arbejde for at gennemføre.
Desuden vil museet i  udvalgte områder (fx ved Spøttrup Borg) indsamle og bearbejde andre samtidige bygninger og mere usynlige anlæg. Det kan fx være gamle færdselårer, udskibningssteder og destruerede anlæg i form af vandmøller m.v..
Ja, alt i alt anlæg, der udtrykker ”Magtens geografi”.
Projektet slutter med særudstilling på Spøttrup Borg og en publikation.

JERNALDERPERLER OG KØKKENAFFALD

I 2008, under en udgravning af en meget sjælden gravplads fra germansk jernalder, stødte vi på smukke perler. Perlerne er optaget i et præparat, og ligger ‘in situ‘ – altså i den jord, hvor de oprindeligt har ligget.
Perlerne er ikke skabt i Danmark og viser derfor, at lokale havde kontakt til  både de britiske øer og kontinentet.
At gravpladsen ligger netop ved Vium, er måske ikke tilfældigt? Vium er nemlig et gammelt navn fra 300-400-tallet og betyder noget i retningen af ’Stedet ved Helligdommen’.

I Museum Sallings samling er mange vidner om menneskets samspil med den natur, der omgav dem:  vildsvinekæber, uroksekranier/horn, et ulvekranium, rensdyrtak, en strandet stenalderhval, pil af en kæmpepilrokke, skildpaddeskjoldrest – og millioner af østersskaller indsamlet af stenalderjægere.

Køkkenmøddingerne er gode øjebliksbilleder af klimaet. Udover skiftende mængder af forskellige snegle og muslinger, har skallernes kalkindhold bevaret organisk materiale såsom fiskeben og fugleknogler.
I Krabbesholm Skov ved Skive findes én af landets ni fredede køkkenmøddinger. Den illustrerer den nære forbindelse med Limfjorden, mennesket her på egnen altid har haft.