Foredrag v. arkæolog Astrid Skou Hansen, Holstebro Museum
Torsdag den 28. november 2019 kl. 19.30

I starten af ældre jernalder graves der lange rækker af sælsomme huller. Disse hulbælter kan være op til flere kilometer lange. Men hvad har de mon været brugt til? Er de forsvarsværker? Har de reguleret færdslen? Eller har deres funktion været mindre praktisk og mere symbolsk?

Særligt i det nordvestlige Jylland er der mange hulbælter. Hvorfor er de mon så talrige, netop på denne egn? Og hvordan forholder de sig til de mange andre spor i landskabet fra samme tid – oldtidsagre, hulveje, jernudvindingspladser og landsbyer?

I dette foredrag vil vi komme vidt omkring i det kulturlandskab, jernalderens mennesker færdedes i og forsøge at få svar på, hvordan de anskuede og udnyttede deres omgivelser.

Entré:
Gratis for medlemmer af Skiveegnens Arkæologiforening.
Gæster: 50,- kr. (incl. kaffe og hjemmebag)

Arrangør: Skiveegnens Arkæologiforening.

Location: Skive Museum, Havnevej 14, 7800 Skive