Mikkel Ploug, Balcony Lullabies

 

Skive Museum  fredag den 28. maj kl. 19.30.

 

Mikkel Ploug er som guitarist ikke blot meget anerkendt her i landet men også i det store udland. Corona stækkede koncertvirksomheden, men han fandt en udvej fra sin altan. Herfra spillede han 28 aftener i træk for naboer og fans, der lyttede med fra hele verden online. Aftensangene blev set over 35000 gange og blev grundlaget for indspilning af soloalbummet Balcony Lullabies.

Repertoiret er en genopfriskning og nyfortolkning af absolutte klassikere inden for den danske sangskat plus enkelte udenlandske. Her kan nævnes Solen er så rød, mor, Elefantens vuggevise, Hilsen til forårssolen og andre eviggyldige melodier behandlet med ømhed og nænsomhed af Mikkel Ploug, hvis æteriske, poetiske og afklarede spillestil her kommer til sin fulde ret. Fuld forståelse for stor ros fra et begejstret publikum og samlet anmelderkorps.

En intim koncert på museet.

 

Koncerten arrangeres af Skive Jazzklub i samarbejde med Skive Kunstforening og Skive Museum. Koncerten er støttet af Kulturelt Samråd Skive.

Entre: 50 kr.

Da der er begrænset antal pladser er det nødvendigt at reservere plads på forhånd. Medbring pladsreservationen, betaling ved indgangen.
PLADSRESERVATION

Location: Skive Museum, Havnevej 14, 7800 Skive