Krible-krable-workshop

Tegning og grafik for børn og voksne, weekenden den 18. og 19. september på Skive Museum

Kom og vær med! Vi vil studere insekter og småkravl under lup, vi vil tegne med blyant og kul – og vi vil lave flotte grafiske tryk med vore helt nye trykpresse. Der vil både være mulighed for at arbejde selvstændigt og udtrykke sig i sin helt egen personlige udtryksform, og for at arbejde sammen – for eksempel kan børn og voksne arbejde sammen, når de grafiske værker skal i trykken.

Man må gerne tage sine egne tegninger og grafik med sig hjem efter endt arbejde, men vi vil gerne have lov til at lave et ekstra tryk af de grafiske værker til et stort og flot fælles krible-krable-kunstværk.

Alle er velkommen til at deltage i workshoppen. Man kan vælge at deltage enten lørdag eller søndag. Der er ingen forhåndstilmelding, bare mød op – først til mølle.

Initiativtagerne er Billedskolen på Skive Museum, og undervisningen forestås af to professionelle billedkunstnere, Pia Viborg og Poul E. Nielsen, som begge er uddannede på Aarhus Kunstakademi.

Workshoppen foregår i museets åbningstid kl. 12-16. Det er gratis at deltage i workshoppen (entre til museet er 65 kr. for voksne, gratis for børn og unge op til 27 år).

Yderligere info: Mette Dyrberg, museumsinspektør Kunst, Museum Salling, mail mmdy@museumsalling.dk, tlf. 21466451.

Location: Skive Museum, Havnevej 14, 7800 Skive