Kunst i gadebilledet – Skulpturvandring i Skive
Søndag den 26. september kl. 13

Måske har du aldrig før lagt mærke til dem – de skulpturer, som står rundt omkring på torve og pladser. Måske har du gået forbi dem og undret dig over, hvorfor de står der, og hvad de handler om?

Tag med på en vandretur gennem Skive by. Vi vil se nærmere på udvalgte skulpturer i midtbyen og høre fortællingerne bag. Det drejer sig blandt andet om værker af Hanne Warming, Anker Hoffmann, Erik Heide, Mogens Møller,  samt lokale kunstnere som Poul E. Nielsen, Christel Bækgaard og Javier Panos.

Turen starter ved de to kirker, mødested foran Sognegården, Reberbanen 19. Herfra går vi gennem midtbyen og stopper op ved de kunstværker, vi møder undervejs. Vi kommer også ind på, hvad er en skulptur, hvordan kan man opleve skulptur, og hvordan går skulpturen i dialog med sine omgivelser?

Vi går gennem midtbyen, Anlægget og bevæger os ned mod Skive Museum, hvor vi slutter af med at træde indenfor og se nærmere på de skulpturer, som er præsenteret i museets udstillinger.

Guide på turen er Mette Dyrberg, museumsinspektør Kunst, Museum Salling.

Alle er velkomne til at deltage i turen, det er gratis at være med.

Location: Mødested: Foran Sognegården, Reberbanen 19, Skive