Rakkere og Natmandsfolk – fortællingen om de udstødte mennesker

Foredrag på Skive Museum

Onsdag den 15. april kl 19.00

Tatere, kjæltringer eller skøjere – et kært barn har mange navne. I perioden fra 1500-tallet og til starten af 1900-tallet blev en særlig gruppe mennesker i Danmark behandlet som kasteløse og urene. Mennesker som udførte uærlige opgaver såsom fjernelse af selvdøde dyr eller som bødlens hjælpere blev marginaliseret og udstødt af samfundet. Der vil også fortælles om de personer og hændelser som kendes om gruppen i Salling-området.

Arrangementet er et led i Skive Museums onsdagsaften-arrangementer. Skive Museum har åbent om onsdagen indtil kl. 21, og hver onsdag kl. 19 sker der noget særligt, det kan være et foredrag, en omvisning eller andet. Man kan også bare benytte lejligheden til et museumsbesøg efter fyraften, se udstillingerne og købe en kop kaffe og lignende. Det er gratis at deltage i arrangementet efter betalt entré til museet.

Location: Skive Museum, Havnevej 14, 7800 Skive