Metalskrot eller danefæ? Detektorarkæologi på Salling-egnen
Præsentation v. museumsinspektør Ellen Østergaard

I disse år har interessen for detektorarkæologi aldrig været større, og det kommer lokalmuseerne til gode. Der bliver gjort fund, som efter al sandsynlighed ellers ikke ville have set dagens lys. Hver stump metal repræsenterer nemlig en brik i puslespillet, som udgør vores fælles fortid.

Kom og hør nærmere om detektorarkæologi på Salling-egnen og se også nogle eksempler på detektorfund fra magasinerne.

Arrangementet er et led i Skive Museums onsdagsaften-arrangementer. Skive Museum har åbnet om onsdagen indtil kl. 21, og hver onsdag kl. 19 sker der noget særligt, det kan være et foredrag, en omvisning eller andet. Man kan også bare benytte lejligheden til at museumsbesøg efter fyraften, se udstillingerne og købe en kop kaffe og lignende. Det er gratis at deltage i arrangementet efter betalt entre til museet.

INFO:
Pris: Gratis efter betalt entre til museet (fri entre for medlemmer af museets venneforeninger og årskortindehavere 2019)
For yderligere oplysninger kontakt: Museumsinspektør Ellen Østergaard, Tlf. 99157192, mail: elos@museumsalling.dk

Location: Skive Museum, Havnevej 14, 7800 Skive