Glædelig Jul
Ved museumsinspektør Anne Birgitte Jessen

Til årets sidste onsdagsarrangement er de fleste låger på Skive Museums store låge-julekalender ved at være åbnet. Bag kalenderenslåger gemmer sig forskellige juletraditioner – gamle og nye, kendte som glemte.

Museumsinspektør Anne Birgitte Jessen fortæller om de juletraditioner, som ses bag lågerne, og hvor de stammer fra. Hvis man har en særlig juletradition hjemme, eller som an måske husker fra ens barndom, er man som gæst meget velkommen til at fortælle om den.

Gå ikke glip af onsdag aften på Skive Museum!
Vi har åbent til kl. 21.00. Benyt lejligheden til at lade aftenturen gå til Skive, kig indenfor på museet, se de aktuelle udstillinger, køb en kop kaffe og gå på opdagelse i butikken.

Vi har masser af kunst og kultur!
Vores udstillinger fortæller historier fra vores egn – og om det at være menneske. Se nærmere på udstillingerne “Liv og Landskab”, “Ild, Vind og Vand” og “Samlingspunkter”, eller fordyb dig i kunstværker og genstande i museets Wunderkammer.

Der sker noget spændende!
Hver onsdag aften har vi et særligt tilbud til dig. I efteråret 2018 kan du møde museets faginspektører og fagfolk udefra, der har noget på hjerte. Det er gratis at deltage i omvisningen, når der er betalt entré til museet.

Location: Skive Museum, Havnevej 14, 7800 Skive