Riddere på Borgen – Udlev din indre ridder sammen med Spøttrup Borgs Venner
Lørdag den 15. og søndag den 16. maj kl. 10-17.

På den tid, da Magrethe den 1. var dronning, overdrog ridder Johan Skarpenberg i 1404 alt sit gods i Rødding sogn til bispestolen i Viborg.

På Jorden i Rødding byggede formentlig bisp Niels Glob Spøttrup Borg. Glob slægten var lokale folk fra Volling i Salling, og bisp Niels satte sin bror Oluf til at være foged på Spøttrup Borg.

Borgen skulle være godt beskyttet, da man mener, at bispen brugte Borgen, som en form for bankboks. Bispen havde sine egne soldater, som på den tid blev kaldt drabanter. I dag er det ikke bispens drabanter, som har indtaget Borgen, men mere fredelige drabanter fra Spøttrup Borgs Venner. I borggården har vennerne taget opstilling, hvor de viser deres færdigheder mand mod mand i fuldrustning. For Borgens gæster bliver det også muligt at udleve sin indre ridder, da vennerne gerne tager nye væbnere i lære, hvor der kæmpes med soft armour.

Efter endt træning på Borgen tilbyder traktørstedet Borgen mad og drikke til rimelige priser til både riddere og jomfruer!

Vi overholder alle de gældende Corona-restriktioner. Husk at medbringe mundbind samt at forevise gyldigt Coronapas.

Location: Spøttrup Borg, Borgen 6A, 7860 Spøttrup