I løbet af efteråret 2019 livestreames  syv forskellige offentlige foredrag fra Aarhus Universitet, og foredragene kan ses på Fur Museum.
Det første foredrag finder sted tirsdag den 8. oktober og foredragsrækken sluttes af tirsdag den 26. november

Museumsinspektør John Brinch Bertelsen fortæller: ”Turistsæsonen er ved at rinde ud, men der er stadig gang i Fur Museum. Museer er jo vidensinstitutioner, der samler og spreder viden. Derfor begyndte vi i foråret at livestreame offentlige foredrag fra Aarhus Universitet, og nu fortsætter vi med syv nye foredrag i oktober og november. Jeg vil gerne sige tak til Thea Cox og Henk van der Weijden, der fik sat gang i det hele. Det har været til stor glæde for mange – ikke kun fra Fur, men også fra Selde og Roslev.” Thea Cox slutter: ”Deltagere, der kommer til foredragene fra fastlandet, kan få refunderet udgiften til færgen. De skal blot tilmelde sig ved at sende en mail til furforedrag@gmail.com, så klarer jeg det praktiske.”

Foredragene begynder kl. 19.00 præcist og slutter kl. 21.00.
Der er 20 minutters pause i foredraget og opfølgende spørgsmål bagefter. Der kan købes drikkevarer og hjemmebag til overkommelige priser.
Fur Museum åbner døren kl. 18.40.
Der er gratis adgang til foredragslokalet.

Læs mere om foredragene på ofn@aau.dk

Program for efteråret 2019:
Tirsdag 08/10 2019: På rumkrydstogt ud i Solsystemet.
Tirsdag 22/10 2019: Snedige bakterier.
Tirsdag 29/10 2019: Viden om vand.
Tirsdag 05/11 2019: Mennesker i klimaets brændpunkter.
Tirsdag 12/11 2019: Hvordan is og vand dannede Danmark.
Tirsdag 19/11 2019: Forædling af mennesket – før og nu.
Tirsdag 26/11 2019: Luften vi indånder.

Yderligere information:
Thea Cox, arbejdsgruppe Fur Foredrag. E-mail: tjw.cox@gmail.com
Museumsinspektør John Brinch Bertelsen, Fur Museum. E-mail: jbbe@museumsalling.dk
Tlf. 99 15 69 33.

Location: Fur Museum, Nederby 28, 7884 Fur