MUSEUM SALLING tilbyder undervisningsforløb og omvisning for skoler, ungdomsuddannelser, børnehaver mm. Hertil kommer guidede ture, sommerskole, vandkantskole og formidlingstilbud til voksne.
Vi er en del af Åben Skole/SkiveDNA og samarbejder med lokale foreninger, virksomheder og institutioner.
Vores tilbud udspringer af museets fire fagligheder: Historie, arkæologi, natur og kunst.
Undervisningen er gratis for skoler og institutioner i Skive Kommune. Andre skoler og institutioner betaler 350,- kr. pr. time.
For private grupper aftales prisen pr. arrangement.
Der er mulighed for at lave individuelle forløb efter aftale. Se kontaktoplysninger og vores forslag til undervisningsforløb.